Diskussion
’’Danmark må forstå, at ingen dansker er min ven … før et statsoverhoved undskylder for at have gjort det afrikanske folk til slaver.’’, lyder det fra den lokale politiker Adelbert Bryant, fra de tidligere Dansk Vestindiske øer – i anledning af 150 året for slavernes befrielse. Denne holdning er han ikke alene om at dele, således er millioner af mennesker berørt. Derfor har Wayne James oprettet stiftelsen ’The Homeward Bound Foundation’, der til dagligt arbejder for øget bevidsthed om blandt andet slavehandel. En slavehandel hvor forholdene var brutale. Nogle blev langsomt brændt til døde, andre savet i to dele eller spiddet gennem endetarmen.
Som om disse voldsomme billeder ikke er nok forklaring på, hvorfor Danmark skal give en officiel dansk undskyldning og yde økonomisk erstatning, argumenter Wayne James med følgende: ’’Andre europæiske landes argument imod udbetalinger er bl.a., at de siden kolonitidens ophør har støttet deres gamle kolonier i disses overgang til uafhængighed. Med udlandsbistand, katastrofehjælp og så videre … Da USA omsider købte dem i 1917, lå øerne i bund og grund i ruiner. Danskerne udnyttede os, for derefter at forsvinde.’’.
Det omdiskuterede spørgsmål er så, hvorfor er Danmark endnu ikke kommet med en officiel undskyldning, og betalt erstatning til Jomfruøerne? Svaret kan begrundes i forskellige argumenter. Lad os tage fat på et argument, som faktisk afhænger af den danske befolkning. Dette kan begrundes i et udsagn af Astrid Nonbo Andersen, idehistoriker og ph.d.-studerende: ’’Undskyldninger fra stater gives meget sjældent uden et pres enten udefra eller fra befolkningen.’’. Og i den danske historieforståelse, har og er kolonihistorien ikke været særlig nærværende. Derfor er der ikke et pres fra den danske befolkning, for at vi skal give en undskyldning.
Et andet argument har udgangspunkt i de følger, der eventuel kommer i betragtning af en mulig dansk undskyldning. Således frygter den danske stat, at en undskyldning for slaveriet leder til et krav om en økonomisk erstatning. Og dette er ikke kun varm luft. Blandt andet har USA i 1988 besluttet, at udbetale ca. 160.000 kr. til hver af de ca. 60.000 overlevende amerikanske-japanere, der blev interneret i amerikanske lejre under Anden Verdenskrig. Så det er vel kun rimeligt, at også Danmark skal yde erstatning til efterkommerne af slaveofrene. Selvfølgelig kan der argumenteres for, at Danmark er et forholdsvis lille land, med en lille økonomi. Så de derfor ikke har råd til at betale krav om en økonomisk erstatning. Omvendt holder dette argument ikke nødvendigvis stik, når vi kigger på, at Danmark faktisk har fulgt op med en erstatning til Grønland, pga. tvangsforflyttelsen af Thulebefolkningen, i form af penge til en lufthavn.
Vi kan også spørge os selv, om det er politisk korrekt at give en undskyld til Jomfruøerne, som i dag er en del af USA? Dette er det måske ikke i alles øjne. Således har USA først i 2009 givet en officiel undskyldning for blandt andet slaveriet, og har siden ikke betalt erstatning.’’Det ville og vil derfor stadig blive betragtet som utidig indblanding i amerikansk indenrigspolitik, hvis Danmark først undskylder og måske siden betaler kompensation for slaveriet.’’, forklarer Astrid Nonbo Andersen. Altså kunne det fra USA’s side betragtes som nedladende, hvilket ville sende et dårligt signal af Danmark på globalt plan.
For at anskue spørgsmålet, om dansk undskyldning til de tidligere Vest Indiske Øer, på en anderledes måde, kan vi se nærmer på om en undskyldning overhovedet giver mening. Hertil vil vi tage fat på et udsagn fra Niels Helveg Petersens (R), tidligere udenrigsminister. Han afviste i 1998 de første krav om en undskyldning for dansk deltagelse i den transatlantiske slavehandel med ordene: ’Jeg kan ikke se det rigtige i, at mennesker, som ikke havde noget at gøre med slaveriet, skal sige undskyld til mennesker, som ikke blev udsat for slaveri.’’. Selvfølgelig er argumentet i hans udsagn, imod en undskyldning, fornuftig. Men er det også etisk og moralsk korrekt? For som Wayne James påpeger:’’Danskerne vidste hele vejen igennem, at slaveriet var umoralsk.’’.
På den anden side skal vi også tage i betragtning, at menneskets tankegang har ændret sig meget gennem tiden. Slaveri har jo gennem menneskets historie været en meget normal ting, og det var først for et par årtier siden, at man begyndte at stille spørgsmål ved slavernes menneskerettigheder. Med andre ord, så havde alle de danskere, der var involveret i koloniseringen af De Vestindiske Øer, nok en tankegang, der var tilpasset deres egen periode i historien. Det var altså måske ikke alle danskere, som havde problemer med den dårlige behandling af afrikanske slaver, især da danskerne gavnede meget af deres hårde arbejde på det økonomiske plan.
Der findes dog flere eksempler på undskyldninger for historiske uretfærdigheder, hvor hverken gruppen, der blev udsat for selve overgrebet, eller gerningsmændene længere er i live. I 2004 undskyldte Tyskland eksempelvis for folkemordet på herero-folket i 1904-1907 i det nuværende Namibia. Da Danmark førte en detaljeret rapport over, hvilke slaver de havde, så burde vi i dag kunne finde frem til de pårørende af ofrene, således at de kan få deres retmæssige undskyldning og en eventuel erstatning.
Vi skal bare huske, at en undskyldning bruges, når man fortryder noget, man har gjort, men da vi danskere i dag, ikke havde noget med det at gøre, kan vi ikke rigtig undskylde, da det jo ikke er vores skyld. Hvis vi undskyldte, ville det være på vores forgængeres vegne, og sådan noget er vi ikke i stand til at påtage os. I stedet så kunne vi fortælle dem, at vi anerkender deres lidelser og problemer, som er resultater af slaveriet. Vi kan anerkende, at vi er kede af det på deres vegne, men vi kan ikke gøre noget ved det, og en undskyldning ville ikke kunne række nok, da vi faktisk ikke har noget med det at gøre.
Men hvordan kommer fremtiden til at se ud? Der er mange, der hævder, at koloniseringen har medbragt konsekvenser, som stadig i dag har indflydelse på beboernes hverdag. Fx kriminalitet og fattigdom er tit sat i sammenhæng med koloniseringen dernede. Problemet er jo, at koloniseringen slet ikke er blevet glemt på Jomfruøerne. Historierne er gået igen i langt større omfang, end de er i Danmark, hvilket er grunden til, at en stor del af Danmarks befolkning slet ikke er opmærksomme på, at slaveriet på Jomfruøerne har fundet sted. Det ville være det samme som at sige til ofrene af nazismen, at deres historie ikke betyder noget.
Der er dog mulighed for en dansk undskyldning ifølge Astrid Nonbo Andersen. Hun siger, at hvis USA åbner mulighed for, at Danmark kan undskylde og eventuelt give en kompensation, så kan det godt ske, at Danmark undskylder overfor ofrene af slaveriet. På den anden side har regeringen bare ikke taget stilling til det endnu, så der kan godt gå noget tid, før undskyldning, hvis den overhovedet bliver til noget, kommer. Dette siger lidt om, hvor lidt problemet er bekendt i Danmark. At vores regering ikke engang har tid til at tænke over sagen viser bare, at det ikke rigtig er interessant for os, hvilket også kan ses på det pres, som kommer fra de danske borgere angående debatten om en undskyldning, og dette pres er særlig stort.
Som om disse voldsomme billeder ikke er nok forklaring på, hvorfor Danmark skal give en officiel dansk undskyldning og yde økonomisk erstatning, argumenter Wayne James med følgende: ’’Andre europæiske landes argument imod udbetalinger er bl.a., at de siden kolonitidens ophør har støttet deres gamle kolonier i disses overgang til uafhængighed. Med udlandsbistand, katastrofehjælp og så videre … Da USA omsider købte dem i 1917, lå øerne i bund og grund i ruiner. Danskerne udnyttede os, for derefter at forsvinde.’’.
Det omdiskuterede spørgsmål er så, hvorfor er Danmark endnu ikke kommet med en officiel undskyldning, og betalt erstatning til Jomfruøerne? Svaret kan begrundes i forskellige argumenter. Lad os tage fat på et argument, som faktisk afhænger af den danske befolkning. Dette kan begrundes i et udsagn af Astrid Nonbo Andersen, idehistoriker og ph.d.-studerende: ’’Undskyldninger fra stater gives meget sjældent uden et pres enten udefra eller fra befolkningen.’’. Og i den danske historieforståelse, har og er kolonihistorien ikke været særlig nærværende. Derfor er der ikke et pres fra den danske befolkning, for at vi skal give en undskyldning.
Et andet argument har udgangspunkt i de følger, der eventuel kommer i betragtning af en mulig dansk undskyldning. Således frygter den danske stat, at en undskyldning for slaveriet leder til et krav om en økonomisk erstatning. Og dette er ikke kun varm luft. Blandt andet har USA i 1988 besluttet, at udbetale ca. 160.000 kr. til hver af de ca. 60.000 overlevende amerikanske-japanere, der blev interneret i amerikanske lejre under Anden Verdenskrig. Så det er vel kun rimeligt, at også Danmark skal yde erstatning til efterkommerne af slaveofrene. Selvfølgelig kan der argumenteres for, at Danmark er et forholdsvis lille land, med en lille økonomi. Så de derfor ikke har råd til at betale krav om en økonomisk erstatning. Omvendt holder dette argument ikke nødvendigvis stik, når vi kigger på, at Danmark faktisk har fulgt op med en erstatning til Grønland, pga. tvangsforflyttelsen af Thulebefolkningen, i form af penge til en lufthavn.
Vi kan også spørge os selv, om det er politisk korrekt at give en undskyld til Jomfruøerne, som i dag er en del af USA? Dette er det måske ikke i alles øjne. Således har USA først i 2009 givet en officiel undskyldning for blandt andet slaveriet, og har siden ikke betalt erstatning.’’Det ville og vil derfor stadig blive betragtet som utidig indblanding i amerikansk indenrigspolitik, hvis Danmark først undskylder og måske siden betaler kompensation for slaveriet.’’, forklarer Astrid Nonbo Andersen. Altså kunne det fra USA’s side betragtes som nedladende, hvilket ville sende et dårligt signal af Danmark på globalt plan.
For at anskue spørgsmålet, om dansk undskyldning til de tidligere Vest Indiske Øer, på en anderledes måde, kan vi se nærmer på om en undskyldning overhovedet giver mening. Hertil vil vi tage fat på et udsagn fra Niels Helveg Petersens (R), tidligere udenrigsminister. Han afviste i 1998 de første krav om en undskyldning for dansk deltagelse i den transatlantiske slavehandel med ordene: ’Jeg kan ikke se det rigtige i, at mennesker, som ikke havde noget at gøre med slaveriet, skal sige undskyld til mennesker, som ikke blev udsat for slaveri.’’. Selvfølgelig er argumentet i hans udsagn, imod en undskyldning, fornuftig. Men er det også etisk og moralsk korrekt? For som Wayne James påpeger:’’Danskerne vidste hele vejen igennem, at slaveriet var umoralsk.’’.
På den anden side skal vi også tage i betragtning, at menneskets tankegang har ændret sig meget gennem tiden. Slaveri har jo gennem menneskets historie været en meget normal ting, og det var først for et par årtier siden, at man begyndte at stille spørgsmål ved slavernes menneskerettigheder. Med andre ord, så havde alle de danskere, der var involveret i koloniseringen af De Vestindiske Øer, nok en tankegang, der var tilpasset deres egen periode i historien. Det var altså måske ikke alle danskere, som havde problemer med den dårlige behandling af afrikanske slaver, især da danskerne gavnede meget af deres hårde arbejde på det økonomiske plan.
Der findes dog flere eksempler på undskyldninger for historiske uretfærdigheder, hvor hverken gruppen, der blev udsat for selve overgrebet, eller gerningsmændene længere er i live. I 2004 undskyldte Tyskland eksempelvis for folkemordet på herero-folket i 1904-1907 i det nuværende Namibia. Da Danmark førte en detaljeret rapport over, hvilke slaver de havde, så burde vi i dag kunne finde frem til de pårørende af ofrene, således at de kan få deres retmæssige undskyldning og en eventuel erstatning.
Vi skal bare huske, at en undskyldning bruges, når man fortryder noget, man har gjort, men da vi danskere i dag, ikke havde noget med det at gøre, kan vi ikke rigtig undskylde, da det jo ikke er vores skyld. Hvis vi undskyldte, ville det være på vores forgængeres vegne, og sådan noget er vi ikke i stand til at påtage os. I stedet så kunne vi fortælle dem, at vi anerkender deres lidelser og problemer, som er resultater af slaveriet. Vi kan anerkende, at vi er kede af det på deres vegne, men vi kan ikke gøre noget ved det, og en undskyldning ville ikke kunne række nok, da vi faktisk ikke har noget med det at gøre.
Men hvordan kommer fremtiden til at se ud? Der er mange, der hævder, at koloniseringen har medbragt konsekvenser, som stadig i dag har indflydelse på beboernes hverdag. Fx kriminalitet og fattigdom er tit sat i sammenhæng med koloniseringen dernede. Problemet er jo, at koloniseringen slet ikke er blevet glemt på Jomfruøerne. Historierne er gået igen i langt større omfang, end de er i Danmark, hvilket er grunden til, at en stor del af Danmarks befolkning slet ikke er opmærksomme på, at slaveriet på Jomfruøerne har fundet sted. Det ville være det samme som at sige til ofrene af nazismen, at deres historie ikke betyder noget.
Der er dog mulighed for en dansk undskyldning ifølge Astrid Nonbo Andersen. Hun siger, at hvis USA åbner mulighed for, at Danmark kan undskylde og eventuelt give en kompensation, så kan det godt ske, at Danmark undskylder overfor ofrene af slaveriet. På den anden side har regeringen bare ikke taget stilling til det endnu, så der kan godt gå noget tid, før undskyldning, hvis den overhovedet bliver til noget, kommer. Dette siger lidt om, hvor lidt problemet er bekendt i Danmark. At vores regering ikke engang har tid til at tænke over sagen viser bare, at det ikke rigtig er interessant for os, hvilket også kan ses på det pres, som kommer fra de danske borgere angående debatten om en undskyldning, og dette pres er særlig stort.