Færøerne
Kolonisering af Færøerne
Ørernes første beboere var irske munke i 600-tallet. I 800-tallet kom dog nordske vikinger og bosatte sig hvorved de medbragte deres forestillingsverden, sociale mønster og landbrugen. Op til 1500-tallet bestod socialstrukturen af storbønder, selvejerbønder, fæstebønder under kirken, kongemagten og storbønderne og en jordløs underklasse.
Fra 1035 var øerne under norsk herredømme og dermed Norges skatteområde. På øerne var der et lagting, som dog mere var en domstol under ledelse af en lagmand, som var udnævnt af kongen og ellers ikke havde stor politisk og lovgivende myndighed.
Fra 1380 var øerne under dansk-norske rigsfællesskab og fra 1816 kun under dansk styre.
Da øerne var udviklet til et handelsmonopol, blev de i 1655 givet som len til danskeren Christoffer Gabel og senere til hans søn og blev styret som ”privat koloni”. I 1709 blev monopolhandlen igen overtaget af kronen indtil dens ophævelse i 1856.
Da enevældens nye Norske Lov i 1687 blev indført kom der løbende nye love fra centralstyret i København og en retsskriver overtog dommergerningen indtil Lagtinget i 1816 blev ophævet. I samme år blev Færøerne et amt under ledelse af en amtmand, provsten, sorenskriveren(dommeren), landfogeden og supplerende præster. Indtil 1800-tallet havde øerne tilnærmelses styret sig selv, indtil flere danske embedsmænd blev udsendt. Fra 1849 blev Færøerne lagt ind under Grundloven og fik en repræsentant i Rigsdagen. Tre år efter og frem til 1854 fik øerne et moderne folkevalgt amtsråd, under navn Lagtinget, og i 1872 indført kommunalinddeling. Siden 1948 er lagtingets myndighedsområde blevet udvidet under hjemmestyreordningen, hvilken stadig gælder. Efter ophævelsen af kronens monopolhandel øgedes de økonomiske aktiviteter og det lykkedes i starten af 1800-tallet at avle kartofler. Landbrugsproduktionen øges stærkt. Dog var dybhavsfiskeri samt dens saltning og tørring den dominerende næringsvej og bragte øerne ind i verdenssamfundet. Direkte og indirekte subsidier fra Danmark har hjulpet fiskeriets modernisering frem og sikret velfærdstaten på øerne.
Indbyggerne begyndte, i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet at kæmpe for en større kulturel og sproglig selverkendelse, hvor det færøske sprog stod i centrum og som blev ligestillet med det danske i såvel skoler, som kirken i 1938-39. Kun i retsvæsnet er dansk stadig dominerende.
Under Anden Verdenskrig var Færøerne besat af Storbritannien og således afskåret fra Danmark. Øerne styrelse sig selv i den tid ved dannelse af en slags regering.
Efter krigen fik Færøerne en hjemmestyreordning i 1948. Snakken om færøsk selvstyre blev større igen i 90’erne, da den danske banks afdeling på Færøerne fik store tab pga. krisen og tabene blev overladt til øerne, da bankens afdeling blev ”lukket”. Der blev dannet et Landsstyre, med Færøernes løsrivelse som formål, men alle forhandlinger med Danmarks regering forblev resultatløse og gik i stå i 2000.
Fra 2005 af fik Færøernes udvidet selvstyre mere selvbestemmelse.
I dag er Færøerne meget afhængig af omverdenen, da pengerigdommen ødelagde selvforsyningshusholdningen. Livsgrundlaget er dog stadig fiskeriet.
Læs mere her:
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/faeroeerne/
Fra 1035 var øerne under norsk herredømme og dermed Norges skatteområde. På øerne var der et lagting, som dog mere var en domstol under ledelse af en lagmand, som var udnævnt af kongen og ellers ikke havde stor politisk og lovgivende myndighed.
Fra 1380 var øerne under dansk-norske rigsfællesskab og fra 1816 kun under dansk styre.
Da øerne var udviklet til et handelsmonopol, blev de i 1655 givet som len til danskeren Christoffer Gabel og senere til hans søn og blev styret som ”privat koloni”. I 1709 blev monopolhandlen igen overtaget af kronen indtil dens ophævelse i 1856.
Da enevældens nye Norske Lov i 1687 blev indført kom der løbende nye love fra centralstyret i København og en retsskriver overtog dommergerningen indtil Lagtinget i 1816 blev ophævet. I samme år blev Færøerne et amt under ledelse af en amtmand, provsten, sorenskriveren(dommeren), landfogeden og supplerende præster. Indtil 1800-tallet havde øerne tilnærmelses styret sig selv, indtil flere danske embedsmænd blev udsendt. Fra 1849 blev Færøerne lagt ind under Grundloven og fik en repræsentant i Rigsdagen. Tre år efter og frem til 1854 fik øerne et moderne folkevalgt amtsråd, under navn Lagtinget, og i 1872 indført kommunalinddeling. Siden 1948 er lagtingets myndighedsområde blevet udvidet under hjemmestyreordningen, hvilken stadig gælder. Efter ophævelsen af kronens monopolhandel øgedes de økonomiske aktiviteter og det lykkedes i starten af 1800-tallet at avle kartofler. Landbrugsproduktionen øges stærkt. Dog var dybhavsfiskeri samt dens saltning og tørring den dominerende næringsvej og bragte øerne ind i verdenssamfundet. Direkte og indirekte subsidier fra Danmark har hjulpet fiskeriets modernisering frem og sikret velfærdstaten på øerne.
Indbyggerne begyndte, i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet at kæmpe for en større kulturel og sproglig selverkendelse, hvor det færøske sprog stod i centrum og som blev ligestillet med det danske i såvel skoler, som kirken i 1938-39. Kun i retsvæsnet er dansk stadig dominerende.
Under Anden Verdenskrig var Færøerne besat af Storbritannien og således afskåret fra Danmark. Øerne styrelse sig selv i den tid ved dannelse af en slags regering.
Efter krigen fik Færøerne en hjemmestyreordning i 1948. Snakken om færøsk selvstyre blev større igen i 90’erne, da den danske banks afdeling på Færøerne fik store tab pga. krisen og tabene blev overladt til øerne, da bankens afdeling blev ”lukket”. Der blev dannet et Landsstyre, med Færøernes løsrivelse som formål, men alle forhandlinger med Danmarks regering forblev resultatløse og gik i stå i 2000.
Fra 2005 af fik Færøernes udvidet selvstyre mere selvbestemmelse.
I dag er Færøerne meget afhængig af omverdenen, da pengerigdommen ødelagde selvforsyningshusholdningen. Livsgrundlaget er dog stadig fiskeriet.
Læs mere her:
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/faeroeerne/