Trankebar og Nicobarerne
Kolonisering af Trankebar og Nicobarerne
Nicobarerne er en øgruppe i det Indiske Ocean. Der er tale om en øgruppe på omkring 18-22 øer, alt efter hvor stor en ø-størrelse, der tælles med. Det samlede areal af øerne er på omkring 1645 km2. Hvis man kigger på selve landskabet på øerne, så er der et meget varierende landskab. Nogle af områderne er relativt flade samtidig med, at de også er ufrugtbare, hvorimod der også findes områder på Nicobarerne, hvor der er regnskov med meget frugtbar jord.
Nicobarerne var nogle af de eneste øgrupper, der endnu ikke var blevet koloniseret af nogle af de store koloniseringsmagter, som England eller Frankrig. Danmark var meget ivrige efter også at finde områder i Asien, som var mulige at kolonisere, og derfor valgte Danmark at kolonisere øerne, i håb om at kunne bruge de frugtbare områder til at opdyrke dem og handle på dem.
I 1755 blev der fra dansk side sendt en officiel ekspedition til øerne, som havde til formål at oprette en dansk koloni på øerne, og på nytårsdag i 1756 blev det gjort officielt, at der nu befandt sig en dansk koloni på Nicobarerne ved navn Ny Danmark.
Der var dog flere forskellige faktorer, som gjorde, at koloniseringen af Nicobarerne blev meget problematisk. Den første faktor var klimaet. Danskerne var ikke vant til det tropiske klima, hvilket resulterede i, det man dengang kaldte Nicobarfeber, som var en feber, der skyldtes de uvante leveomgivelser, som de ”hvide europæere” ikke kunne klare. Dette gjorde, at mange måtte bukke under for sygdommen. Yderligere var der også mange, der fik malaria. Det betød også, at kolonien i realiteten faktisk allerede var slut i 1757. I 1768 gjorde man endnu et forsøg, hvilket dog blev lukket ned igen i 1772, fordi det ikke ansås for rentabelt af det Ostindiske Kompagni, da englænderne lagde 20 % told på varer, hvilket gjorde, at de ikke var konkurrencedygtige, og fordi de danske havne var omgivet af engelske havne. Der blev igen forsøgt at lave en koloni i 1831 og et sidste forsøg i 1846. Disse forsøg var dog nærmest fra starten dømt til at gå galt. Nicobarfeberen hærgede og kostede utallige ofre på øerne. Dette resulterede i, at der ikke var nogle handelsskibe, der turde anløbe havnen, og dermed kunne man ikke sælge nogle varer. Der var heller ikke nok mandskab til stede på øerne til at vise den danske suverænitet. Dannebrogsflaget blev officielt strøget fra øerne d. 10. juni 1848, men Danmark beholdt stadig højrettighederne over øerne. Det var ikke før hen til 1860, at England krævede, at Danmark opgav øerne, for at de dermed kunne blive indlemmet under det britiske flag, og blive styret af den britiske dronning som en del af Indien. Danmark havde tidligere været i kontakt med englænderne, men de var ikke interesserede i at betale noget for de værdiløse øer, og Danmark måtte opgive dem uden nogen form for betaling. Alt i alt var det et meget mislykkedes forsøg om at blive kolonimagt i det Indiske Ocean fra dansk side.
Nicobarerne var nogle af de eneste øgrupper, der endnu ikke var blevet koloniseret af nogle af de store koloniseringsmagter, som England eller Frankrig. Danmark var meget ivrige efter også at finde områder i Asien, som var mulige at kolonisere, og derfor valgte Danmark at kolonisere øerne, i håb om at kunne bruge de frugtbare områder til at opdyrke dem og handle på dem.
I 1755 blev der fra dansk side sendt en officiel ekspedition til øerne, som havde til formål at oprette en dansk koloni på øerne, og på nytårsdag i 1756 blev det gjort officielt, at der nu befandt sig en dansk koloni på Nicobarerne ved navn Ny Danmark.
Der var dog flere forskellige faktorer, som gjorde, at koloniseringen af Nicobarerne blev meget problematisk. Den første faktor var klimaet. Danskerne var ikke vant til det tropiske klima, hvilket resulterede i, det man dengang kaldte Nicobarfeber, som var en feber, der skyldtes de uvante leveomgivelser, som de ”hvide europæere” ikke kunne klare. Dette gjorde, at mange måtte bukke under for sygdommen. Yderligere var der også mange, der fik malaria. Det betød også, at kolonien i realiteten faktisk allerede var slut i 1757. I 1768 gjorde man endnu et forsøg, hvilket dog blev lukket ned igen i 1772, fordi det ikke ansås for rentabelt af det Ostindiske Kompagni, da englænderne lagde 20 % told på varer, hvilket gjorde, at de ikke var konkurrencedygtige, og fordi de danske havne var omgivet af engelske havne. Der blev igen forsøgt at lave en koloni i 1831 og et sidste forsøg i 1846. Disse forsøg var dog nærmest fra starten dømt til at gå galt. Nicobarfeberen hærgede og kostede utallige ofre på øerne. Dette resulterede i, at der ikke var nogle handelsskibe, der turde anløbe havnen, og dermed kunne man ikke sælge nogle varer. Der var heller ikke nok mandskab til stede på øerne til at vise den danske suverænitet. Dannebrogsflaget blev officielt strøget fra øerne d. 10. juni 1848, men Danmark beholdt stadig højrettighederne over øerne. Det var ikke før hen til 1860, at England krævede, at Danmark opgav øerne, for at de dermed kunne blive indlemmet under det britiske flag, og blive styret af den britiske dronning som en del af Indien. Danmark havde tidligere været i kontakt med englænderne, men de var ikke interesserede i at betale noget for de værdiløse øer, og Danmark måtte opgive dem uden nogen form for betaling. Alt i alt var det et meget mislykkedes forsøg om at blive kolonimagt i det Indiske Ocean fra dansk side.