Historien bag det islandske våbenskjold
Det islandske våbenskjold var fra 1500-tallet til 1903 en opsprættet, hovedløs, kronet torsk. Denne blev kaldt stokfisken, og var det første anerkendte våbenskjold. Efter 1814, da Danmark tabte Norge til Sverige, blev Norges løve fjernet fra det danske kongevåben og erstattet med Islands, Færøernes og Grønlands våben. I 1870 opstod der et ønske fra mange islændinge om, at man byttede torsken ud med et mere ’’værdigt’’ dyr. Derudover ønskede man heller ikke at have en krone på våbenskjoldet, da der ikke var nogen adel på øen. Ønsket om et våbenskifte blev dog ikke gennemført, men da man i 1881 skulle tage et nyt Altingshus i brug, valgte man at anbringe både våbenskjoldet med torsken og et nyt våbenskjold med en falk på huset. Det kan fortolkes som, at Island var en nation, som var ved at ”opdage” sig selv. Da man i 1903 officielt skiftede til falken, ydede ingen af Islands borgere modstand, da de så torsken som et symbol på danskoverherredømme. Kort efter, i 1918 valgte man igen et nyt våbenskjold. Denne gang med Islands vigtigste symboler, som er flaget og de fire landvætter. Da den danske regering ophørte den 29. august 1943, og den tyske magt tog over, valgte Island at tage chancen og løsrive sig fra Danmark. Det vil sige, at Island blev selvstændig i 1944. Den 17. juni 1944, samme dag som republikken blev indført, blev der foretaget en ændring i statsvåbenet. Kronen blev fjernet som et tegn på, at Island ikke længere var en del af det danske hierarki.
De fire landvætter
Historien om de fire landvætter starter ved, at Harald Blåtand sendte en mand afsted til Island for at hærge øen som hævn. Lige meget hvor det danske kongebud gik i land, kom der en vætte imod ham, og fordrev ham fra øen. I østlandet blev han fordrevet af en drage, i vestlandet en tyr, i nord en kæmpe fugl og i syd en jætte. Det var skytsånderne for de fire landsdele. Den danske konges sendebud gav op og måtte rejse tilbage til Danmark.
De fire landvætter
Historien om de fire landvætter starter ved, at Harald Blåtand sendte en mand afsted til Island for at hærge øen som hævn. Lige meget hvor det danske kongebud gik i land, kom der en vætte imod ham, og fordrev ham fra øen. I østlandet blev han fordrevet af en drage, i vestlandet en tyr, i nord en kæmpe fugl og i syd en jætte. Det var skytsånderne for de fire landsdele. Den danske konges sendebud gav op og måtte rejse tilbage til Danmark.