Guldkysten
Koloniseringen af Guldkysten
I 1650'erne begyndte Danmark og Norge at sejle på den vestafrikanske kyst og i 1659 grundlagde man fortet Frederiksborg, i en aftalen med den afrikanske stat Fetu. Der blev i 1661 lavet endnu et fort nemlig Christiansborg, det blev lavet efter aftale men Accra, der var en anden af områdets afrikanske statsdannelser. Dog måtte Frederiksborg allerede i 1685 overgives til briterne og dermed var det først, da Danmark-Norge i 1736 byggede Fredensborg at de havde to forter på Guldkysten. I ekspansions perioden i 1780'erne kom der endnu fire forter: Kongensten, Prinsensten, Augustaborg og Isegram. Den danske tilstedeværelse indskrænkedes dog atter i 1820'erne og herefter var det kun mandskab på hovedfortet Christiansborg der bestod.
Afkoloniseringen af Guldkysten
I slutningen af 1700-tallet, i midten af oplysningstiden, var der mange mennesker, der begyndte at tænke på menneskerettigheder og de etiske problemer ved menneskehandel. Især i England foregik der en hed samfundsdebat og man diskuterede om man skulle forbyde menneskehandel. Eftersom mange af de andre kolonistater var afhængige af deres salg af slaver til England ville et sådant forbud få konsekvenser mange steder i Europa, herunder Danmark. Derfor besluttede Danmark i 1792 at komme et sådan forbud i forkøbet med en lov. Denne lov ville forbyde slavehandel, men skulle først træde i kraft i 1803, så Danmark kunne nå at forsyne sine egne kolonier på de Vest Indiske Øer. Den danske lov var baseret på økonomiske motiver, hvor England debat var drevet af etiske problemstillinger. Nu, da Danmark ikke længere brugte Guldkysten til slavehandel prøvede vi med plantagedrift, men da dette mislykkedes solgte vi Guldkysten til England. Problemet ved dette var, at Danmark havde haft en aftale med stammelederne på Guldkysten om at måtte bruge jorden, en aftale som vi nu solgte til briterne uden stammelederes samtykke. Men eftersom det nu var briterne der havde Guldkysten blev dette et problem de måtte slås med, og ikke et Danmark behøvede at forholde sig til.